Priser & Pakkeløsninger

Bemærkninger

  • Alle priser er ekskl. moms.
  • I annonceringspakker tillægges et opstartsgebyr på 1.000 kr. + moms for opsætning af alt det tekniske, såsom opsætning af Pixel og sporingshændelser, hjælp til oprettelse af Business Manager og annoncekonto, Google Tag Manager opsætning mm.
  • Har du brug for mere, end hvad pakken indeholder, skræddersyr jeg gerne prisen, så den passer til dine behov.
  • Foretrækker du at betale pr. time, er min timepris 600 kr. + moms. Du kan også vælge at købe et klippekort med 10 timer til 5.000 kr. + moms, hvilket giver dig en besparelse på 1.000 kr.

    FAQ

    Hvordan foregår vores samarbejde indenfor Meta-annoncering?

    For at kunne annoncere for dig skal jeg have adgang til din Business Manager. Jeg sender dig en guide til, hvordan du kan give mig adgang. Har du ikke en Business Manager eller annoncekonto endnu, opretter vi dem sammen under et online møde. Hvis der skal opsættes en Pixel på din hjemmeside, skal jeg også have adgang til den.

    Når alt det tekniske er på plads, udarbejder jeg en annonceringsstrategi til dig. Jeg sender dig konkrete forslag til annonceringsbudget, kampagnemålsætning samt hvilke materialer, jeg har brug for til at oprette annoncerne. Har du ikke billeder og/eller videoer, der kan bruges til annonceringen, kan jeg hjælpe dig med at lave dem mod en ekstra betaling, eller vi kan bruge stock-billeder/-videoer. Alt grafisk design og videoredigering er inkluderet i prisen.

    Når annoncerne er opsat, får du løbende overvågning og optimering af dine annoncer. Jeg holder dig løbende opdateret om performance og eventuelle nødvendige ændringer. 

    Hvordan foregår vores Some management samarbejde?

    For at kunne lægge opslag op på dine sociale medier, skal jeg have adgang til dem. Jeg forklarer dig gerne, hvordan du nemt giver mig adgang. Har du endnu ikke en Facebook-side og/eller Instagram-profil, hjælper jeg dig gerne med at oprette dem mod en ekstra betaling.

    Når jeg har fået adgang, laver jeg en analyse af dine sociale medier og din målgruppe. Hvis din profil/side har brug for optimering, kommer jeg med konkrete forslag til forbedringer. Jeg udarbejder et udkast til dine opslag, som du får adgang til, og du skal godkende planen. Hvis der er behov for ændringer, retter jeg naturligvis til. Når du har godkendt indholdet, planlægger jeg opslagene i Meta Business Suite, så du ved præcis, hvornår de bliver lagt op.

    Som udgangspunkt er det din opgave at svare på kommentarer og private beskeder, der måtte komme efterfølgende. Dette kan vi dog aftale nærmere, hvis du ønsker en anden løsning.

    I slutningen af hver måned udarbejder jeg en plan for indhold til den kommende måned, og derfor har jeg en opsigelsesfrist på løbende måned + en måned. Du sender mig alt materiale, jeg kan bruge til opslagene, og jeg giver dig gerne idéer og inspiration til, hvilke billeder og videoer du kan lave, samt hvordan du kan lave dem. Har du brug for, at jeg kommer ud og tager billeder/videoer selv, kan jeg gøre det mod en ekstra betaling. Hvis du synes, at 2 opslag om ugen er for lidt, skræddersyr jeg gerne en løsning, der passer til dine behov.

    Hvordan foregår vores samarbejde indenfor Google-annoncering?

    Først skal jeg have adgang til din Google Ads-konto og din Google Tag Manager. Jeg sender dig en guide til, hvordan du kan give mig adgang til begge. Har du ikke en annoncekonto endnu, kan jeg sende dig en guide til, hvordan du nemt opretter dem, eller vi kan gøre det sammen under et online møde, hvis det er nemmere for dig.

    Når al sporing og det tekniske er på plads, laver jeg en søgeordsanalyse. Jeg sender dig konkrete forslag til annonceringsbudget, kampagnemålsætning samt hvilke materialer, jeg har brug for til at oprette annoncerne.

    Når kampagnen er opsat, får du løbende overvågning og optimering. Jeg gennemgår de søgeord, der genererer klik, mindst to gange om ugen og tilføjer irrelevante ord til negativlisten, så vi undgår at spilde dit budget. Jeg holder dig løbende opdateret om resultaterne og eventuelle nødvendige ændringer. 

    Tilbyder du 1:1 sessioner?

    Ja, det gør jeg 🙂 Vil du hellere selv stå for din annoncering eller SoMe management, eller har du blot brug for en smule hjælp her og nu (f.eks. Pixelopsætning, en annoncekontogennemgang eller en konsultation), kan du altid booke en individuel 1:1 session med mig. Min timepris er 600 kr. + moms, og jeg tilbyder også betaling pr. halve time (dvs. 300 kr. + moms pr. 1/2 time). Du kan desuden købe et klippekort på 10 timer til 5.000 kr. + moms, hvor du sparer 1.000 kr.

    Hvad skal jeg vælge: Google ads eller Meta ads, hvis mit budget er begrænset?

    Er dit budget begrænset, og du skal vælge én kanal at annoncere på, guider jeg dig gerne til, hvad der vil være det bedste valg for lige netop din virksomhed. Skriv til mig, så rådgiver jeg dig gratis om, hvad der passer bedst til dine behov.

    Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke et uforpligtende møde.

    Kontakt

    Ring eller skriv gerne for en uforpligtende samtale. Lad os se om vi er et match!

    Kontaktformular